Header med link til forsiden på Præsten skriver

Forslag til nytårsforsæt: Læs Biblen på et år

af Pastor Sørensen den 31. december 2011

i Ikke kategoriseret

Min hustru og jeg er netop blevet færdig med vores nytårsforsæt fra sidste år om at få læst Biblen efter denne bibelhistorisk bibellæseplan, hvor rækkefølgen af læsningerne var lavet efter begivenhedernes “formodede” rækkefølge. Det var en god oplevelse at komme igennem hele Biblen på et år. På den måde sikrer man, ligesom i forkyndelsen med tekstrækkerne, at man ikke blot får læst sine yndlingstekster, dem man kender godt i forvejen og at man i det hele taget får læst en del hver dag.

At bruge en læseplan sikrer, at man ved, hvor man er og hvis man kommer bagefter, at man ved, hvor langt man er bagefter, så man kan få indhentet det. Dermed sikrer man bedre, at man får læst det hele på et år. Hvis man er flere, der følger samme plan, som i dette tilfælde min kone og jeg, så kan man også hjælpe hinanden til at få læst.

Det interessante ved den læseplan, vi har brugt i det snart forgangne år, er , at man f.eks. får læst tekster, der handler om samme begivenhed næsten samtidig. Man får på den måde et bedre helhedsbillede af begivenhederne. Engang imellem bliver man også udfordret, når der er tilsyneladende modsætninger, som man så må se, om man kan løse. Alternativet kan nogengange være, at man ikke forholder sig til dem og får en nagende tvivl i baghovedet, som kan frembringe mistillid til Guds ord.  Når det så er sagt, så skal vi naturligvis ikke gøre Guds ords troværdighed afhængig af, at vi kan gennemskue de tilsyneladende modsætninger. Det er i sig selv en åndelig fare, som man også må forholde sig til, når man læser Biblen efter en sådan plan. Men man skal på den anden side ikke ignorere problemerne, så det fører til en to-rumstænkning, hvor man reelt begynder at tænke om Biblens begivenheder som mytiske eller i hvert tilfælde ikke nogen, der er sket i vores virkelighed.

En bibelhistorisk læseplan kan naturligvis heller ikke være præcis eller sikker. F.eks. er en del konservative teologer uenige med den plan, vi brugte om, hvornår begivenhederne i Jobs bog udspandt sig og jeg er tilbøjelig til ikke at give læseplanen ret i sin vurdering. Derfor må man nogengange tage tekstrækkefølgen lidt med et gran salt.

Fordelen ved en bibelhistorisk læseplan er dog, at den understreger, at det drejer sig om virkelige begivenheder i tid og rum i vores verden, som Gud har ladet beskrive – nogengange fra forskellige synsvinkler og af forskellige vidner.

Endnu en fordel ved en bibelhistorisk læseplan er, at den er pædagogisk, fordi der er en naturlig veksling mellem teksterne og man ikke føler, at man bliver sat tilbage i tid, når man f.eks. når til krønikebøgerne, sådan som man godt ellers kan med en læseplan, der følger den kanoniske rækkefølge (den, skrifterne står i i Biblen).

En ulempe kan være, at man ikke læser de enkelte tekster i deres helhed og sammenhæng. Helligånden har indblæst det enkelte skrift og derfor også bestemt, hvilken form, beskrivelsen af begivenhederne skulle have og i hvilken sammenhæng, de skulle skrives. Derfor bør de enkelte skrifter også læses i deres sammenhæng, så begivenhederne føjes ind i det tema og det mål, den enkelte menneskelige forfatter under Helligåndens vejledning har haft med at nævne begivenhederne i lige netop denne sammenhæng.

Derfor vil jeg heller ikke anbefale, at man konsekvent bruger en bibelhistorisk læseplan, men lader den veksle med en, der følge den kanoniske rækkefølge. Det kan formodentlig godt blive lidt trægt, at læse de samme tekster hele tiden, f.eks. når man når til salmernes bog. Vi har derfor i år tænkt os at bruge gidenitternes bibellæseplan, hvor man følger den kanoniske rækkefølge, men læser fra både GT og NT hver dag. Jeg tror også, det er meget godt, at få læst i begge testamenter samtidig, så man løbende kan læse om både løfterne om messias og deres opfyldelse.

Under alle omstændigheder, synes jeg det er en rigtig god ide at bruge en årslæseplan. Kan man ikke overskue at læse hele Biblen på et år, findes der to- og tre-årsplaner, man kan bruge i stedet. Jeg er bl.a. stødt på The Gospel Coalitions to-årsplan, hvor man når igennem salmerne og ordsprogenes bog 4 gange og resten af Biblen en gang.

Som hjælp til forklaring af læsningerne vil jeg foreslå Kretzmanns A Popular Commentary, som kan findes online her.

Blyant som kommentar-ikon Skriv den første kommentar!

Et barn er født – revideret

af Pastor Sørensen den 19. december 2011

i Salmer

Forrig år sendte jeg et forsøg på syngbar tilbageføring af “Et barn er født” ud på min blog på eftertanke.dk,  i en form, der lå så tæt på Kingos version, som muligt. Jeg har fået en del gode forslag, så her er en revideret version. Enhver er fri til at bruge den, ændre i den eller bruge sine egne forslag(dem, jeg ikke har valgt i min version). Jeg har tilføjet et “tekstkritisk apperat” nedenunder teksten med alternative læsninger.

1. Et barn er født i Betlehem,
så glæd dig da Jerusalem!
Halleluja, halleluja!
2. Han lagdes i et krybberum,
ej ende har hans herredom.
Halleluja, halleluja
3. Men okse dér og æsel stod
og så den Gud og Herre god.
Halleluja, halleluja
4. Og Østens vise ofred’ dér
guld… Læs resten af Et barn er født - revideret

Blyant som kommentar-ikon Skriv den første kommentar!

Bibeltime over 1. Mos 3

2. december 2011

Bibeltekster er fra 1931-oversættelsen af GT Gen 3:1  Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort Slangen er her i centrum. Den fremhæves rent sprogligt som noget, vi skal være opmærksom på. Der var tale om en naturlig slange. Træsk vil sige snedig, lumsk. Slangen var skabt af Gud, [...]

Læs hele artiklen →

Hvordan drage en sikker historisk slutning i læren om antikrist? – Pavedømmet er antikrist 2 – forsvar for konkordiebogen 1

9. november 2011

Jeg fortsætter her argumentationen for, at pavedømmet er antikrist – eller det vil sige, at jeg også i dette indlæg fortsat beskæftiger mig med det metodiske spørgsmål om, hvordan og på hvilket grundlag, vi kan træffe denne slutning. I sidste indlæg fastslog jeg, hvilke bibeltekster, der kan bruges til at afgøre spørgsmålet. Hovedbibelteksten (sedes doctrinae) [...]

Læs hele artiklen →

Hvilke skriftsteder bygger læren om antikrist på – Pavedømmet er antikrist 1 – forsvar for konkordiebogen 1

7. november 2011

De to spørgsmål mange konservative i en luthersk tradition i Danmark og Norden oftest har problemer med i konkordiebogen, er dennes lære om, at Paven er antikrist og læren om, at den uskyldige part i en skilsmisse kan gifte sig igen. Jeg er overbevist om, at konkordiebogen har helt ret i begge spørgsmål. Jeg behandler [...]

Læs hele artiklen →