Jeg har fra begyndelsen bedt dig påpege, hvis jeg har misforstået dig, men det har du ikke påpeget, hvor jeg har gjort. Jeg synes derfor, vi skal stoppe her.

Hvis du havde ønsket at finde ud af om jeg faktisk mener det du tror jeg mener, så havde det måske været en ide at prøve at stille et spørgsmål (i givet fald kunne du måske have vundet noget goodwill fra min side). Men det kan du jo prøve at gøre næste gang i stedet for at forsøge at sætte en ståmand op som du kan skyde ned igen.

Prøv lige at læse den første sætning i mit sidste indlæg igen. Jeg har netop ikke benægtet den part, så mht. Emerging Curch er vi helt enige. Hvis du fulgte lidt med i mine blogs, ville du vide, at det faktisk netop er en fejlfokusering, jeg gentagne gange påpeger.

Dét, jeg har benægtet er, at der findes mange, der rent faktisk lægger vægt på synd og nåde, men ikke på helliggørelse.

Nu har jeg (be?)vist at der er kirker som tænker som du tror de ikke gør – hvad er dit træk?

Jeg vil ikke benægte, at der findes folk, der alene fokuserer på helligørelsen. Spørgsmålet var, om den af dig skitserede modsætning findes. Jeg kender ikke til folk, der rent faktisk lægger vægt på synd og nåde, men ikke på helliggørelse. Derimod kender jeg til mange, som prædiker Guds liegegyldighed med synden. Men det er noget ganske andet end nåden.

Mht, det resterende, så bygger det igen på, at du ikke læser, hvad jeg skriver, men udtaler dig om mine eller min kirkes motiver og dermed opstiller en stråmand. Kunne du ikke i stedet forholde dig til, hvad jeg skriver. Det er virkelig trættende igen og igen at skulle forholde sig til dine påstande om andre motiver og manglende forholden sig til de reelle spørgsmål.

Mit indlæg handlede om, hvordan forholdet var mellem retfærdiggørelse og helliggørelse og ikke om din eller min kirke. Min kritik af dit indlæg var en teologisk kritik af en falsk modsætning, som jeg ikke mener findes – heller ikke i din kirke.

Du skriver, at du slutter debatten. Men så vidt jeg kan se, har du på intet tidspunkt involveret dig i en reel debat. Vi er mange, der har et liv udenfor blogverdenen, og jeg synes egentlig, at du har spildt min tid med dine gentagne løse påstande. Hvis du en anden gang ikke har i sinde at indgå i en saglig debat, synes jeg, at du skal lade være  med at blande dig i det hele taget. Så sparer du både din egen og andres tid.

Du skriver:
"Problemet ved indlægget på Simonsters blog er den tilsyneladende grundlæggende mistillid til, at evangeliet om syndernes forladelse rent faktisk fornyer menneskehjerterne og giver frimodighed til at tjene."
Du forsøger vist at tale om din egen kirke hvor der vel kun er rene og oprigtige mennesker, som brænder for at møde mennesker med evangeliet, det glade budskab? Jeg taler ikke om din kirke og hvordan jeres selvbillede er. Jeg taler til folkekirken og de mennesker som er i den sfære. Og der oplever jeg mennesker som let hælder til den ene eller anden side og dermed misforstår hele konceptet.

Hvis udgangspunktet for din kirketænkning er at kirken er kun er dem som har forstået evangeliet korrekt og lever derefter, kan jeg i udgangspunktet godt forstå din kritik. Men nu er jeg i en kirke hvor der er mere end 9? mennesker og derfor bliver der tale om to forkskellige slags kirker: bygningen med de mennesker som knytter sig til den og Guds kirke (hvor Gud kender hjerterne).
Mit ønske med indlægget er at få fokus på plads, så evangeliet bliver grundlaget for mennesket, syndernes forladelse i Jesus Kristus, hvilket medfører helliggørelse.

For mig at se er et blogindlæg ikke et udtryk for den sande lære som alle må bøje sig under, men et oplæg til debat, så de parter som føler sig rørt har lyst til at være med i debatten.

Hermed slutter jeg debatten – da jeg har et liv uden for blogverdenen også.

Jeg forstår ikke, hvorfor du har så travlt med at udtale dig om mine motiver og til gengæld så svært ved at forholde dig til mine argumenter.

Jeg kan ikke se, hvorfor min antagelse om, at du skriver til konservative, skulle gøre det til et stråmandsargument. jeg har påpeget, at det hverken kan være konservative eller liberale i mit indlæg, da ingen reelt rammes – deraf begrebet stråmand.

Jeg har faktisk ikke fremstillet dine alternativer som eksklusive enten-eller, så det er  heller ikke sandt. Jeg begyndte netop med at gengive dit synspunkt sådan, at den ene side fokuserede på det ene og den anden på det andet.

Min hovedpointe er, at disse to parter, du vil forene, ikke findes. Du løser et problem, der ikke er der og tilslører i stedet et andet, nemlig HVORDAN de to ting hænger sammen.

Nej selvfølgelig er der ikke noget i vejen med at fokusere på, at mennesker kommer i kirke. Du har revet min konklusion løs og betragter den nu isoleret fra resten af indlægget, som det stadig er uklart, om du har læst.

Skulle vi ikke vente med at diksutere det, til du har læst og forholdt dig til min argumentation.

Der er vel ikke noget galt i at ønske at mennesker kommer i kirke? Og der kan vel være flere grunde til at man ønsker at komme i kirke. Det kan være frustration over synd og man tror kirken har noget at bringe til en der, at man har hørt nogle tale om evangeliet, at man har set et andet menneskes lykke/glæde og man undrer sig over hvorfor.

Du vil vel også mene at diakonalt arbejde på en eller anden måde har til formål at få folk i tale – at møde mennesket med de behov (fysiske) det har hvilket kan føre til samtale om evangeliet eller deltagelse i en gudstjeneste?

Jeg mener ikke, at vi er uenie om, hvad pointen med dit indlæg er. Min pointe var, at din pointe er forkert og både forvrænger problemet og forsimpler løsningen. Jeg synes, du skal forholde dig til mine indvendinger i mit indlæg.

Så skriver du, at jeg sætter en stråmand op. Det er tilfældet, hvis jeg misrepræsenterer dit synspunkt. Det har du ikke vist, at jeg gør. Tværtimod bekræfter du netop dét syn, at kirkens arbejdsfællesskab og elliggørelse skal bringe mennesker i kirke. At du så er uenig i bedømmelsen af det syn er en anden sag – det gør det ikke til et stråmandsargument.