På et menighedsrådsmøde igår besluttede vi at kalde Augustanakirkens hjemmemissionsarbejde Augustanamissionen for at markere, at vi ønsker at arbejde på at plante retlærende lutherske menigheder andre steder i Danmark. Det ligger i forlængelse af vores lokale missionsarbejde i Århus og internetmissionsarbejdet via HvadErKristendom.dk.
Vi satser indtil videre på to områder. Det ene er et arbejde i Aalborg, hvor vi har et medlem: Det andet er et tilbud om at tage ud og holde husmøder med information om luthersk kristendom. Du kan læse om begge tiltag her. Der vil komme mere praktisk information om projektet i Aalborg, når vi har detaljerne på plads. De vil komme på Augustanakirkens blog.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg