Jeg forstår din indvending, men køber den ikke. det er desværre efterhånden blevet sådan, at det eneste dogme, man med sikkerhed må have, er, at man ikke kan vide noget med sikkerhed. Det skal man så til gengæld i manges øjne også mene med sikkerhed.

Paulus’ ord handler ikke om sikker erkendelse vs. usikker erkendelse. Paulus kan selv formane menigheder til at holde sig fra dem, der lærer falsk (Rom 16,17), ligesom han også f.eks. i Galaterbrevet selv fordømmer en menigheds falske lære. Man misbruger Paulus, hvis man vil gøre ham til en postmoderne økumeniker, der ikke mener, at man kan være sikker, når det gælder læren.

Jeg ønsker dog ikke at holde mig for mig selv. Men vejen til enhed går gennem diskussion af, hvad Biblen siger i troen på, at den rent faktisk siger noget med sikkerhed. Evangelisk Alliance er en hindring for denne dialog, fordi man vil mødes og praktisere kirkefællesskab med forkyndelse og fællesbøn uden enighed i læren.

Og resultatet er en udvandet lovisk kristendom, der bygger mere på følelser og fornemmelser end på Guds ord.

Afløsningen er præstens tilgivelse af en synder på Guds og sit embeds vegne i skriftemålet, sådan som Jesus har givet apostlene og deres efterfølgere i hyrdeembedet mandat til i Joh 20,21-23.

Mvh. pastor Magnus Sørensen

Jeg er iøvrigt nysgerrig på havd der ligger udtrykkene “i afløsningen i skirftemålet” skriftemålet har jeg en vag fornemmelse af men afløsningen – hvad er det.
Jeg er “kuns en læg” så tilgiv mig min uvidenhed.

Hilsen

 Flemming Høgsdorf