Præsten skriver » præsteembedet

Lægprædikanter og prædikeembedet 3. del – praksis

Pastor Sørensen — Sat, 06 Jun 2009 16:26:17 +0000

I de forgående indlæg om emnet har jeg vist, at det almindelige præstedømme ikke er ensbetydende med, at alle skal prædike i menigheden (1. del), samt at man faktisk ikke må prædike, undervise eller forvalte sakramenterne i menigheden, hvis man ikke er kaldet til prædikeembedet af Gud gennem menigheden (2. del). Spørgsmålet er så, hvilke [...]

Autoritet og myndighed i kirken

Pastor Sørensen — Sat, 21 Feb 2009 16:40:09 +0000

Autoritet og myndighed i kirken - Skaberordning, frelsesordning og kirkeordning.

- noter fra undervisning i foråret 2008 i Augustankirken, med særlig vægt på Augustanakirkens stemmeretspraksis og dens begrundelse i Guds ord.

Om kirkeligt tilsyn

Pastor Sørensen — Mon, 16 Feb 2009 22:29:24 +0000

Lige før nytår kunne man læse, at folkekirkens biskopper ikke ville lade den kirkelige højrefløj benytte sig af et alternativt tilsyn ved Evangelisk Luthersk Netværk (ELN). På ELN's hjemmesidekan man læse mere om både deres vejledningsordning og deres tilsynsordning.

Det er derfor relevant at spørge, hvad et tilsynsembedes rolle er - bibelsk og luthersk set.

Lægprædikanter 2 – prædikeembedet og kaldet dertil

Pastor Sørensen — Wed, 04 Feb 2009 20:04:59 +0000

Gud har lovet at give hyrder og lærere.

Gud har allerede i det gamle testamente lovet at give hyrder og lærere til den nytestamentlige kirke - det åndelige Jerusalem. Det lærer vi bl.a. i Jeremias 3,15: ...og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt. I det umiddelbart efterfølgende hører vi, at det er den tid, hvor pagtens ark ikke mere skal være og hvor jordens folk skal strømme til jerusalem, dvs. det åndelige Jerusalem, som er kirken. Det er altså den nytestamentlige kirke, der tales om. Jesus bekræfter dette løfte i Matthæus 23,34.

Lægprædikanter 1. del – det almindelige præstedømme

Pastor Sørensen — Tue, 03 Feb 2009 09:23:15 +0000

En del steder, bl.a. i missionsbevægelser, bruges lægprædikanter, dvs. prædikanter, som ikke er kaldet permanent af en menighed til hyrde- og lærer-embedet. Det forsvares bl.a. med henvisning til det almindelige præstedømme, som Biblen taler om, at alle troende har del i. Men kan man uden videre bruge det almindelige præstedømme som argument for at have lægprædikanter?

Hvori består det almindelige præstedømmes opgaver? Kan man uden videre slutte, at alle opgaver, som udførtes af præsterne i Det gamle Testamente, nu udføres af enhver kristen? Er enhver sin egen hyrde? Og er præsteembedet, som man kender det fra lutherske kirker, kun en praktisk anordning, som kan ændres efter behov?

Walther om Grabaus afsættelse af en luthersk diakon – en illustration af den gamle missourisynodes embedssyn

Pastor Sørensen — Wed, 25 Jun 2008 13:59:11 +0000

Jeg har tidligere skrevet om læren om embedet (her og her) , herunder om forskellen på grene af prædikeembedet og hjælpetjenester for dette. I den forbindelse har jeg netop læst C.F.W. Walthers irettesættelse af Grabau, som var leder af Buffalosynoden - en luthersk synode i Nordamerika med romersk-katolske tendenser i embedssynet. C.F.W. Walther var stifter og leder af Missourisynoden, som dengang var en retlærende luthersk synode i USA.

Både Grabau og Walther mente i overensstemmelse med Skriften, at en retteligt kaldet præst ikke kan afsættes af andre ned Gud, og at menigheden derfor kun kan stadfæste Guds afsættelse af en præst, når der er gyldige bibelske grunde til det, som er ordentligt prøvede (se i øvrigt mine teser om embedet). De vidste, at det er tempelran…

Prædikeembedets former

Pastor Sørensen — Mon, 18 Feb 2008 21:12:22 +0000

De lutherske bekendelsesskrifter og de gamle lutherske lærere, mener ligesom Skriften, at der er ét guddommeligt indstiftet embede, som er sat til at forvalte nøglemagten gennem ordet og sakramenterne. Dette embede overdrages til kvalificerede mænd gennem kirkens kald. Selvom der kan laves forskellige menneskelige rangdelinger af det ene embede, er det dog grundlæggende det samme embede og nøglemagten overdrages derfor altid helt og udelt. Derfor er f.eks. søndagsskolelærere ikke bærere af dette embede, men af en hjælpetjeneste, og derfor kan kvinder heller ikke kaldes til prædikeembedet.

Men det betyder også, at kirken er fri til at indrette både menneskelige rangordninger inden for det ene embede og indrette hjælpetjenester udenfor embedet.

Læs hvorfor i denne artikel af pastor Magnus N. Sørensen.