I indlægget Martin Luthers 95 teser forsøger René Vester at påberåbe sig reformatoren Martin Luther med bl.a. ordene:
Jeg ved der er mange der hader denne hjemmeside. Selvom de kigger på den jævnligt. De mener jeg er af det onde, fordi jeg skaber splid og splittelse. Mens andre mener at sådan kan man da ikke forkynde, for hvem vil høre på det? Men de samme folk kan stå og sige at de er taknemmelige for Luther, fordi han gjorde opmærksom på de fejl kirken havde dengang. Tåber er de, for de aner åbenbart ikke hvem Luther var, og slet ikke hvad evangeliet er.
Det er en interessant påstand fra René Vester: at andre vil påberåbe sig Luther, men ikke ved, hvad han stod for, og at disse andre er imod René Vesters blog, fordi den skaber splittelse.
Netop den kritik rammer nemlig René Vester selv som en boomerang.